top billede med tekst

Professionel Golfspiller Magnus A Østergaard

Hvem er Magnus

Hvem er Magnus A. Østergaard

Mit navn er Magnus A. Østergaard og jeg er fra 1. Januar 2021 professionel golfspiller. Efter jeg blev færdig med min studentereksamen i sommeren 2020, har jeg fuldt ud været fokuseret på min golf. Jeg tilrettelægger min hverdag omkring golf og kæmper for at blive bedre dag for dag. Hvis du kunne tænke dig at støtte mig på min rejse, så kontakt mig.

Jeg startede min golfkarriere med sølvpapirskugler og plastic golfsæt, da jeg var 3 år gammel. I takt med at jeg blev ældre og fik lov at komme på golfbanen, så fik jeg min banetilladelse som en af de yngste i Danmark i en alder af 6 år. Lige siden har jeg været meget passioneret omkring mit golfspil og drømt om at gøre golf til min levevej.

I de senere år har jeg deltaget i mange nationale samt internationale amatørelite turneringer med flere gode resultater i bagagen. Derfor har jeg valgt at blive professionel golfspiller, hvor jeg i den kommende sæson skal spille på Nordic League. Denne tour er et samarbejde mellem den danske “Ecco Tour” og den svenske “Swedish Tour”. Dette er en unik mulighed for at kvalificere sig videre til Challenge Tour.

Seneste nyheder
Junet Open
Junet Open
07-08-2021 14:44
Læs mere
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System